Kleio - Historiens muse
Nordea Bank. Reg. nr. 2266. Kontonr. 0712 980 141
Ny indsamling - beløb tirsdag den 15. september 2015 kr. 608.320
Søndersø, fredag den 2. juli 2010
 
Historikeren Bent Jensen
 

Historikeren Bent Jensen

Næppe nogen anden dansk historiker har bidraget så meget til studiet af dansk-russiske forhold i det 20. århundrede som professor, dr. phil. Bent Jensen. Uden Bent Jensens forskning havde vor viden om væsentlige aspekter af dansk udenrigspolitik i det 20. århundrede og dens forudsætninger været væsentligt mindre, end det er nu er tilfældet.

Danmark og det bolsjevikiske kup i 1917

Det startede med disputatsen fra 1979: Danmark og det russiske spørgsmål. Bogens formål er at undersøge, hvilken betydning den bolsjevikiske magtovertagelse i Rusland fik for Danmark. Der er tale om en meget bredt anlagt undersøgelse, der inddrager ikke blot udenrigsministeriet, men også kongehuset og mange af de store erhvervsorganisationer.

Desuden rummer værket en række fine karakteristikker af kendte personligheder. Det gælder f. eks. statsminister Stauning og udenrigsminister Harald Scavenius (ikke at forveksle med den senere udenrigsminister Erik Scavenius). Værket undersøger, hvordan man i Danmark forholdt sig til det bolsjevikiske kup i Rusland. Den danske gesandt i Skt. Petersborg og senere udenrigsminister Harald Scavenius, der både moralsk og politisk tog klart afstand fra det bolsjevikiske styre, er en central skikkelse i disputatsen, der i øvrigt giver et indgående billede af danske beslutningstageres syn på udviklingen i Rusland.

Værket blev meget vel modtaget i fagkredse. Således skrev professor Erling Bjøl i Politiken den 15.juni 1979 bl.a.: ” Det er i en kort omtale umuligt at yde så ypperlig, udtømmende, veloplagt og velskrevet en afhandling som Bent Jensens tilnærmelsesvis retfærdighed.”

I Kristelig Dagblad den 27. juli 1979 skrev rektor Aage Trommer i en meget rosende anmeldelse af disputatsen bl. a., at ” han har både holdninger til og synspunkter på sit stof, ikke mindst i de afsluttende konklusioner, og det er præcist, hvad der hæver historieskrivningen op over materialesamlingens og annalistikkens niveau.”

Samme år som disputatsen udkom, udsendte Bent Jensen en fremragende populær udgave af sit værk. Bogen fik titlen: Købmænd og Kommissærer. Der fortælles her i mere populær form om Danmarks og danskernes reaktioner på det bolsjevikiske kup i Rusland i 1917. Som Lenins, Trotskijs og Litvinovs modspillere møder læserne bl.a. Harald Plum, Emil Glückstadt, H.N. Andersen og Alex Foss, lederne af Transatlantisk Kompagni, Landsmandsbanken, ØK og F.L. Smidth & Co. Det er en bog, hvor der gøres op med mange myter.

Danmark under den kolde krig

I 1987 udkom bogen Tryk og tilpasning. Her dokumenterer Bent Jensen en stigende dansk tilpasning til Sovjetunionen i 1980'erne. En tilpasning, der må ses i sammenhæng med den samtidige omlægning af Socialdemokratiets sikkerhedspolitiske linje, der skete under ledelse af Lasse Budtz, Kjeld Olesen og Anker Jørgensen. Socialdemokratiet havde i 1980'erne travlt med at lægge afstand til NATOs dobbeltbeslutning af 12. december 1979,som man selv havde været med til at træffe.

Man blev også ivrig tilhænger af idéen om Norden som en atomvåbenfri zone. En forestilling, der næppe kunne forenes med Danmarks medlemskab af NATO.

Nu var det ikke mere den sovjetiske oprustning, der var problemet. Nu udgik farerne fra vor allierede, præsident Reagans USA.

I 1996 udkom Den lange befrielse, hvor Bent Jensen forener det lokalhistoriske med det nationalhistoriske og storpolitiske perspektiv. Bogen handler om den sovjetiske besættelse af Bornholm ved Anden Verdenskrigs afslutning. Der har altid været noget gådefuldt over den sovjetiske besættelse af Bornholm. Hvorfor besatte russerne den danske ø? Hvorfor forlod de Bornholm i 1946? Hvilken rolle spillede den tyske kommandant på Bornholm, von Kamptz? I Bent Jensens fremstilling får man gode svar på de stillede spørgsmål. Blandt andet gøres der op med myten om den fanatiske vom Kamptz, der nægtede at kapitulere. Den tyske kommandant fulgte blot ordrer om at kapitulere til briterne - ikke til russerne.

Regeringen Knud Kristensens holdning virker ikke heroisk. Først efter pres fra London vovede man at bede russerne om at forlade Bornholm, hvorefter de sovjetiske styrker straks trak sig tilbage.

Statsminister Knud Kristensen lyttede hellere til den danske gesandt i Moskva, kommunisten Thomas Døssing, end til nogen anden.

I 1999 udkom det monumentale værk Bjørnen og haren, der omhandler forholdet mellem Danmark og Sovjetunionen fra 1945 til 1964. Det var en periode, hvor Sovjetunionen havde valgt at betegne Danmark som sin ”åbenlyse fjende” og et ” imperialismens brohoved”. Danmark var et land, der havde tilsluttet sig den USA-dominerede NATO-alliance og derved bragt sig i et åbenlyst modsætningsforhold til Sovjetunionen. Frygten for Sovjetunionen var betydelig. Det er således nok nyt for de fleste, at der i udenrigsministeriet til det sidste var modstand mod en dansk tilslutning til Atlantpagten. Således var udenrigsminister Gustav Rasmussen, der den 4. april 1949 underskrev Atlantpagten i Washington personlig modstander af en dansk tilslutning til NATO-alliancen.

Om J.O. Krag hedder det, at han ”havde et ualmindeligt godt greb om Danmarks forhold til Sovjetunionen. Han var ikke så kradsbørstig som H.C. Hansen, men på en gang afslappet og fast i sin omgang med den socialistiske supermagts ledere.” Bemærkelsesværdig er den sovjetiske tone overfor Danmark, hvor trusler om anvendelse af atomvåben mod dansk territorium også blev taget i anvendelse.

Man kan sige, at havde vi ikke professor Bent Jensens historiske undersøgelser, så havde vi manglet kendskabet til størstedelen af den sikkerhedspolitiske begrundelse for vort NATO-medlemskab. Vi havde heller ikke vidst, hvor nærværende Sovjetunionen var i ledende danske politikeres bevidsthed.

Danske venstreintellektuelle og Stalin

Den af Bent Jensens bøger, der formentlig har givet anledning til den mest omfattende debat er nok den mesterlige Stalinismens fascination og danske venstreintellektuelle, der skildrer danske venstreintellektuelle og deres dybe beundring for Stalin. Det gælder folk som Mogens Fog, rektor ved Københavns Universitet, professor i filosofi Jørgen Jørgensen, forfatterne Hans Kirk og Martin Andersen Nexø og mange, mange andre. Bogen afstedkom et raseri, da den udkom, men dokumentationen var uimodsigelig. Den var en sørgelig, men veldokumenteret påvisning af, hvor langt ud ideologisk forblindelse kan føre folk. Der er utvivlsomt en lige linje fra denne fremragende bog til den aktuelle sag mod professor Bent Jensen. Stærke kræfter ønsker ikke, at historien om Danmark under Den kolde Krig skal skrives.

Gulag

Med udgivelsen af Gulag og Glemsel. Ruslands tragedie og Vestens hukommelsestab i 2002 opnåede Bent Jensen en betydelig anerkendelse ikke blot blandt faghistorikere, men også i den brede offentlighed. Han modtog således Weekendavisens litteraturpris. Bogen rummer en enestående gennemgang af den masseterror, som Lenin og hans kammerater straks fra begyndelsen indledte mod det russiske folk. Det er mærkeligt at tænke på, at det massemord, som gennemførtes under Stalin i så høj grad har stået i skyggen af Hitlers holocaust. For Bent Jensen har det været en livsopgave, at stalinismen og dens ofre skal have samme plads i vor historiske bevidsthed som nazismens massemord. I begge tilfælde var der tale om forbrydelser begået af et totalitært system uden moralske grænser.

Stalin og opbygningen af ”socialismen i et land”

I forlængelse af bogen om Gulag udgav professor Bent Jensen i 2005 sin Stalin-biografi, der skildrer Stalins liv i alle dets aspekter. Vi får en fremstilling af, hvordan Stalins syge sind kom til at præge opbygningen af ”socialismen i et land”. Det er en bog, der bringer os tæt ind på livet af den sovjetiske diktator. Også Stalins rolle under Anden Verdenskrig, hvor han nærmest gik i vejen for den militære ledelse, fremstilles levende. Stalin var ifølge Bent Jensen en dygtig politiker, men ikke nogen stor statsmand. Med sin stalinbiografi har han givet os et nuanceret og indgående portræt af Stalin. De gamle stalintilbedere virker som fjern fortid. Heldigvis

De lange linjer i Ruslands/Sovjetunionens historie

For den, der ønsker et overblik over hele Ruslands/Sovjetunionens historie, har Bent Jensen udgivet Den nye Ruslands historie i 1992. Her får vi de store linjer i historien fra vikingerne i Rusland og frem til og med Jeltsin-perioden inklusive den alt for tidligt afdøde ministerpræsident Jegor Gaidar. Glimrende læsning for den, der forbereder sig på en rejse til Rusland.

Professor Bent Jensen kendes af de fleste fra den offentlige debat. Han har formået også i en bred offentlighed at skabe interesse for sine problemstillinger, herunder ikke mindst opgøret med totalitarismen. Han kan betragtes som den mest betydelige danske historiker af sin generation.

Dommen i Svendborg

I foråret 2010 blev Bent Jensen ved Svendborg ret dømt for injurier. Retten mente ikke, at han med føje kunne hævde, at PET anså journalist Jørgen Dragsdahl for agent for KGB. Sagen er anket til landsretten. Dommerne ved retten i Svendborg, der er uden det ringeste kendskab til studiet af Den kolde Krig, mener bedre end den ledende danske forsker på området at kunne bedømme, hvad der er den rette tolkning af et betydningsfuldt kildemateriale fra perioden. Det virker overraskende.

Det er på den baggrund glædeligt, at højesteretsdommer Jens Peter Christensen i en kronik i Jyllands-Posten den 20. juni 2010 har understreget både det lovlige og ønskværdige i at udøve kritik også af domstolene. Han peger også på, at anker ofte fører til en revurdering .

I den foreliggende sag handler det i høj grad om forskningsfrihed dvs. frihed til at referere offentligt, hvad historikeren finder i autentiske og afklassificerede dokumenter.

Retten i Svendborg viser ingen forståelse for dette synspunkt. Tværtimod opererer den med en ejendommelig gradbøjning af ytringsfriheden, idet den giver udtryk for den opfattelse, at såfremt professor Bent Jensen havde nøjedes med at bringe sine oplysninger om Dragsdahl i et fagtidsskrift , så havde alt været i orden. Nu blev oplysningerne bragt i dagspressen, så faldt dommen.

Afgørende var altså ikke, hvad der blev skrevet eller sagt, men i hvilket medie, det blev bragt.

En sådan gradbøjning af ytringsfriheden findes ikke i grundloven. Det er derimod en opfattelse af forskningsfrihed og ytringsfrihed, som et åbent og frit samfund ikke kan leve med.

Tankegangen bringer os i betænkelig nærhed af censur. På det vilkår kan Danmarks historie ikke skrives.

Lektor (emeritus) Jørgen Granum-Jensen
Søndersø den 18. juli 2010

For yderligere læsning henvises til: Lars Hedegaard (red.), Kampen om Den Kolde Krig. Festskrift til Bent Jensen, Gyldendal 2008.

 

Clio
Bruger
 
Adgangskode
 
Ny bruger?