Kleio - Historiens muse
Nordea Bank. Reg. nr. 2266. Kontonr. 0712 980 141
Ny indsamling - beløb tirsdag den 15. september 2015 kr. 608.320
Jakob Bjerre Jensen
webredaktør
Offentliggjort mandag den 18. maj 2015
 
1. dag - René Offersens procedure
 

Mandag morgen kl. 09.00 påbegyndte appellantens (Jørgen Dragsdahl) advokat René Offersen sin procedure i højesteret. Det var for undertegnede én stor rodebutik med halve og hele fordrejninger fremført i et sarkastisk og skingert toneleje, som jeg har svært ved at tro kan virke tiltalende på nogen. Omstændigheder, som landsretten allerede har afvist, blev omtalt som kendsgerninger og udgjorde grundpræmisser i Offersens procedure, der indeholdt mange bemærkelsesværdige påstande:

  1. Uden at komme med henvisninger eller på anden måde sandsynliggøre det, blev det omtalt, at Bent Jensen havde beskyldt Jørgen Dragsdahl for at have modtaget penge i forbindelse med Dragsdahls KGB-aktiviteter. Men denne beskyldning findes der intet belæg for. Offersen burde som minimum kunne pege på steder, hvoraf denne anklage fremgår. Det gjorde han ikke.
  2. Desinformation: Hvis Jørgen Dragsdahl skulle have listet desinformation ind f.eks. via avisen Information, så var det ifølge Offersen i hvert fald gået hen over hovedet på Informations læsere. Offersen lod forstå, at læserne af Information var højt uddannede mennesker og således var i besiddelse af de rette analytiske evner til at forstå budskaber, som mindre bemidlede, uuddannede personer nok ikke ville opfatte. Ergo kan Jørgen Dragsdahl ikke have bedrevet desinformation, da ingen af Informations højt uddannede personer tog notits heraf. 
  3. Da der aldrig blev rejst sag mod Jørgen Dragsdahl, kan man ifølge René Offersen konkludere, at Jørgen Dragsdahl ikke var agent. Men for at en sådan konklusion kan retfærdiggøres, er der dog en del præmisser, der skal holde: For det første skal Dragsdahl i nogens øjne have gjort sig skyldig i noget kriminelt. Det har Bent Jensen aldrig påstået, hvilket han har landsrettens ord for (landsretsdommen side 92). Den omstændighed forsøger Offersen at rokke ved med påstanden om, at hvis man betegnes KGB-agent, så indebærer det også en anklage af strafferetlig karakter. Sådan må hr. og fru Jensen nødvendigvis forstå det ude ved kaffebordene, som Offersen sagde. For det andet må en kriminel mistanke nødvendigvis altid følges op af en sigtelse, hvis man skulle kunne konkludere således, som Offersen gør. Men hvorfor skulle det forholde sig sådan? Der kan være mange grunde til, at en mistanke om kriminel adfærd ikke følges op af en sigtelse f.eks. politiske, samfundsmæssige eller helt andre grunde.
  4. Offersen påstår gentagne gange, at Bent Jensen har omtalt Jørgen Dragsdahl som spion. Men denne påstand har intet hold i virkeligheden. Det fremgår intetsteds. Det var et repetitionskneb, hvis formål det var at glide ubemærket ind i vægbeklædningen som et faktum.
  5. Offersen påstår, at Bent Jensen i "Ulve, får og vogtere" gentager sine ærekrænkelser, skønt både byretten og landsretten har fastslået, at der vitterligt var tale om ærekrænkelser. Men "Ulve, får og vogtere" blev som bekendt først udgivet efter landsrettens dom, hvori det jo fremgik, at Bent Jensen netop havde et faktuelt grundlag for at skrive, som han gjorde.

I morgen tirsdag den 19. maj følger Karoly Némeths procedure.

Clio
Bruger
 
Adgangskode
 
Ny bruger?