Kleio - Historiens muse
Nordea Bank. Reg. nr. 2266. Kontonr. 0712 980 141
Ny indsamling - beløb tirsdag den 15. september 2015 kr. 608.320
Jakob Bjerre Jensen
webredaktør
Offentliggjort lørdag den 14. december 2013
 
En ubekvem sandhed
 

(Nedenstående artikel er skrevet af historiker cand. mag. Martin Kryhl Jensen og bringes her med forfatterens accept. Oprindeligt blev den forsøgt optaget i Politiken, men blev afvist).

Siden han den 25. oktober tabte den injuriesag, som han havde anlagt mod professor Bent Jensen, har Jørgen Dragsdahl turneret de danske dagblade rundt med en stort set enslydende klagesang, skåret over samme læst: Dommerne i Østre Landsret er dumme, de ansatte i PET var inkompetente og dumme, Bent Jensen er både dum og ond – og Dragsdahl selv er uskyldsren og et uskyldigt offer. Den 11. december var det så Politikens tur til at lægge spalter til klagesangen.

Problemet for Dragsdahl er, at det er uhyre vanskeligt for ham at få sin egen udlægning af historien til at hænge sammen, og derfor læses Østre Landsrets dom, som fanden læser Bibelen, og når det er nødvendigt, klippes der en hæl og hugges en tå.

Dragsdahl hævder for eksempel, at KGB-agenter rutinemæssigt overdrev og løj i deres indberetninger, og henviser bl.a. til Oleg Gordijevskij. Dragsdahl glemmer dog at nævne, at Gordijevskijs udsagn om overdrevne indberetninger angår én specifik KGB-officer på ambassaden i København. Dragsdahl glemmer meget belejligt også at nævne, at Gordijevskij beskriver hvor omfattende et kontrolsystem der var internt i KGB, og hvor drakoniske straffe der blev givet til personer, der overtrådte reglerne.

Hovedpåstanden i Dragsdahls indlæg er, at PET’s arkiv er utroværdigt - ”en syndig blanding af slibrige kommentarer, påstande fra personlige fjender, totalt ubekræftede rygter, forkerte faktuelle informationer og forbløffende få solide efterretninger.” Udsagnet vidner om en total mangel på kendskab til det reelle indhold i PET’s arkiv, hvor der både findes korte notitser, avis- og tidsskrift-artikler, kortere eller længere notater samt omfattende analyser af højeste kvalitet. Herved adskiller materialet i PET’s arkiv sig ikke fra f.eks. Udenrigsministeriets eller Forsvarsministeriets arkiv. Faktisk havde de to danske efterretningstjenester ansat analytikere i absolut topklasse, hvilket afspejles i et væld af forskellige sager.

En af Dragsdahls nære allierede, professor Poul Villaume, har tidligere været sendt i byen med budskabet om, at PET’s arkiv var ”en kloak for rygter og halve sandheder”. Poul Villaume har imidlertid aldrig arbejdet i PET’s arkiv, hvorfor han af gode grunde ikke kan kende noget til dets indhold. Dragsdahl har set udvalgte dokumenter fra sin egen sag, men aner ellers intet om indholdet i PET’s arkiv. Alligevel mener både Villaume og Dragsdahl at kunne udtale sig aldeles skråsikkert om arkivets samlede indhold og kvalitet.

Sagens kerne, som Dragsdahl for alt i verden ikke vil forholde sig til, er, at han i PET-dokument efter PET-dokument er omtalt som agent, herunder i flere dokumenter, der åbenlyst afspejler PET’s institutionelle opfattelse, og som er videregivet til både regering, FE og udenlandske efterretningstjenester. Dragsdahl må gerne mene, at han aldrig har gjort noget forkert, men de gentagne forsøg på at forvanske indholdet af PET’s dokumenter og arkiver er patetiske.

Inden injuriesagen kom for landsretten, var hovedpåstanden i Dragsdahl & Co. skriverier, at det kun var en enkelt forvirret kriminalbetjent, der havde brugt agent-betegnelsen. De dokumenter der blev fremlagt i Østre Landsret umuliggjorde videre brug af den søforklaring. Nu er en ny så sat i søen i håbet om, at gentages usandheden tilstrækkeligt mange gange, så bliver den sand.

Martin Kryhl Jensen, historiker cand. mag.

Clio
Bruger
 
Adgangskode
 
Ny bruger?