Kleio - Historiens muse
Nordea Bank. Reg. nr. 2266. Kontonr. 0712 980 141
Ny indsamling - beløb tirsdag den 15. september 2015 kr. 608.320
Jens Gregersen
direktør, cand. polit.
Offentliggjort onsdag den 3. august 2011
 
Ellemann-Jensen digter
 

Sit ellers fortrinlige ’Perspektiv’ 21/7 ’Koldkrigsdiskussionen løber af sporet’ indleder Uffe Ellemann-Jensen med en slet skjult kritik af professor Bent Jensen, fordi denne har fremhævet afdøde journalist Torben Kroghs mange kontakter med KGB-efterretningsofficerer tilbage i 1980’erne. Ellemann tager afsæt i en erindringsbog af sovjetdiplomaten Boris Pankin, der har betegnet det russiske begreb ”pripiska” som ”bevidst fordrejning af opnåede resultater”. Pankin giver et eksempel: En KGB-agent kunne fx klippe i en avisartikel og sende oplysningerne hjem til Centret i Moskva med tilføjelse om, at de var indhentet fra en ’kilde’ under ’bearbejdning’. ’Kilden’ havde måske aldrig truffet den pågældende KGB-agent. Såvidt Pankin.

Ellemann digter nu videre på Pankins ord: ’Hvis en agent ofrede en dyr frokost på f.eks. en politiker eller journalist eller en embedsmand, skulle det jo begrundes over for regnskabsafdelingen. Så der blev smurt tykt på.’ Og videre: ’På den måde endte frokostgæsten i KGB’s arkiver som betalt ”agent”. Og ifølge Boris Pankin var den trafik ganske udbredt i alle østlige efterretningstjenester.’ Pankin, der faktisk var udenrigsministeriel embedsmand og ikke KGB-efterretningsofficer, skriver aldeles intet herom.

Forklaringen er opfundet af Ellemann, formentlig inspireret af PET-kommissionens beretning, der (i bind 13) igen og igen omtaler overdrivelser i KGB-efterretningsofficerernes rapporter til Centret. Det er rigtigt, at ’pripiskas’ gennemsyrede hele sovjetsamfundet (og ikke kun KGB) og var medvirkede årsag til systemets kollaps i 1991. Da KGB-rapporterne desværre er utilgængelige for historikere, er vi foreløbig afskåret fra en objektiv vurdering af deres indhold.

Men i sin fortælleglæde overser Ellemann en vigtig pointe: Oplysningerne om KGB-efterretningsofficerernes møder med deres danske kontakter stammer ikke fra KGB’s fuldstændig lukkede arkiver, men fra PET, i hvis arkiv Bent Jensen møjsommeligt har gennemgået det tilgængelige materiale. PET overvågede nemlig mange af møderne. Og det var næppe stramajbroderi og fodboldkampe, der blev drøftet, men den danske politiske hverdag, som politikere, journalister og andre offentlige personer gladeligt berettede om, mens mad og alkohol blev indtaget i store mængder.

Det ville klæde Ellemann-Jensen kun at skrive, hvad han rent faktisk ved noget om, og ikke, hvad han er ’overbevist om’ eller mener ’efter mit bedste skøn’.

Clio
Bruger
 
Adgangskode
 
Ny bruger?