Kleio - Historiens muse
Nordea Bank. Reg. nr. 2266. Kontonr. 0712 980 141
Ny indsamling - beløb tirsdag den 15. september 2015 kr. 608.320
Jens Gregersen
direktør, cand. polit.
Offentliggjort søndag den 10. juli 2011
 
Hvad mener I?
 

Berlingske Tidende har i en større artikelserie belyst dele af det 1000 sider lange værk om Danmark under Den Kolde Krig, som Center for Koldkrigsforskning med professor Bent Jensen som leder efter planen færdiggjorde ved årsskiftet 2010/11.

Offentligheden kender kun nogle småbidder af indholdet, fordi mange underliggende dokumenter stadig ikke er blevet afklassificeret af PET. Problemet er øjensynligt, at Bent Jensen sætter navn på de mange KGB- og Stasi-nære danskere, som PET holdt øje med – i modsætning til de underligt livløse officielle udredninger fra DIIS og PET-kommissionen.

’Berlingske ærinde i denne sag er […] at give en sober, fair, perspektiverende og relevant dækning af tingene’, skrev redaktionen 5/7. Men vi mangler Berlingskes mening på lederplads: bør værket udgives, som det er, med navns nævnelse, hvorefter vi alle kan tage stilling til bæredygtigheden i kilderne? Eller skal denne vigtige epoke i danmarkshistorien forblive befolket af ’en anden kilde’, ’samme person’, ’den pågældende’, ’vedkommende’, ’en nær slægtning’ og lignende skyggeteater?

Berlingske bør melde ud med en rungende tilslutning til ytrings- og forskningsfriheden og en klar opfordring til de ansvarlige myndigheder om at få værket på gaden uden censur.

Clio
Bruger
 
Adgangskode
 
Ny bruger?