Kleio - Historiens muse
Nordea Bank. Reg. nr. 2266. Kontonr. 0712 980 141
Ny indsamling - beløb tirsdag den 15. september 2015 kr. 608.320
Jens Gregersen
direktør, cand. polit.
Offentliggjort mandag den 13. september 2010
 
Dommen over Bent Jensen afsagt ved Retten i Svendborg den 2. juli 2010
 

1. Den 2. juli kl. 13.00 faldt dommen: ’Bent Jensen straffes med 20 dagbøder á kr. 2.000. Forvandlingsstraffen er fængsel i 20 dage.’ Desuden skal han ’betale kr. 200.000 i tortgodtgørelse til Jørgen Dragsdahl. Beløbet forrentes med procesrente fra den 6. februar 2007.’ Disse beløb fremgik allerede af den ’tilkendegivelse’, som de tre dommere i Svendborg kom med ved afslutningen af retssagen den 7. maj. 

Ifølge den netop afsagte dom skal BJ yderligere ’inden 14 dage betale sagens omkostninger til Jørgen Dragsdahl med 309.277,70 kr.’ BJ har allerede anket dommen til landsretten, og de nævnte beløb kommer kun til udbetaling, såfremt landsretten stadfæster Svendborg-rettens dom (eller fastsætter nogle andre beløb). Hvis BJ frifindes ved landsretten, må det til gengæld forventes, at JD skal betale sagsomkostninger til BJ.

BJ blev dømt, men Morgenavisen Jyllands-Posten blev frifundet. JD skal derfor betale sagsomkostninger kr. 50.000 til tidligere chefredaktør Carsten Juste og tre af avisens journalister, Sanne Gram, John Hansen og Jette Elbæk Maressa. Da JD har valgt ikke at anke denne frifindelsesdom til landsretten inden for 14-dages fristen (dvs. senest den 16. juli), må det antages, at han allerede har betalt pengene, hvis han har i øvrigt har efterlevet dommen på dette punkt.  

2. Dommen fylder 86 sider. En kopi heraf kan erhverves i ekspeditionen i Retten i Svendborg formedelst et gebyr på kr. 1751. Hvad får man for dette beløb?

Man får bl.a. en masse blanke sider. Rettens gennemgang af alle de relevante PET-dokumenter fandt sted bag lukkede døre. Det gjorde afhøringerne af Henning Fode og Niels Schmidt også. De var henholdsvis PET-chef og souschef i nogle af de relevante perioder. Derfor er dommen støvsuget for alt vedrørende PET-dokumenter og afhøringerne af PET-cheferne2.

Sammenlagt er der tale om ca. 30 blanke sider. De fleste af disse ’hemmelige’ dokumenter var allerede inden retssagen blevet afklassificeret af PET, og BJ gennemgår en række af dem i skriftet Fodnoter 4, som er tilgængeligt på denne hjemmeside og på Center for Koldkrigsforsknings hjemmeside (www.cfkf.dk).

Tilhørerne blev gennet ud, så snart talen faldt på PET, dets dokumenter og gerninger, også når der var risiko for, at JD eller BJ skulle komme til at omtale PET-dokumenterne i deres forklaringer. JD’s forklaring på i alt 6 sider indeholder derfor kun halvanden side med tekst, resten er blanke sider.      

Cirka 30 af de 86 sider er altså blanke i den version, som offentligheden må se. De resterende 56 sider fordeler sig således: 

  • 16 sider med gengivelse af BJ-udsagn i artikler i Jyllands-Posten (28 udsagn i otte forskellige artikler), Information (5 udsagn i én artikel), Weekendavisen (ét udsagn i én artikel) samt ét udsagn fra en båndoptagelse af et BJ-indlæg på et frokostmøde hos CEPOS, i alt 35 udsagn, som Retten i Svendborg altså mener ’er fremsat med urette og kendes ubeføjede.’       
  • 2 sider om Jyllands-Postens redaktionelle opsætning af 14. januar 2007-artiklen, som startede hele sagen.
  • 2 sider om ’Ekstra-Blads sagen’ (se nedenfor vedrørende journalist Jakob Andersen).
  • 3 sider med afhøring af BJ (hvoraf en halv side er blank!).
  • 3 sider med afhøring af Svend Aage Christensen, chefudreder på DIIS-udredningen fra 2005.
  • 1 side med afhøring af Vibeke Sperling, dengang journalist på Information sammen med JD.
  • 1 side med afhøring af lektor Gert Sørensen.
  • 1 side med afhøring af professor Ole Wæver.
  • 1 side med afhøring af journalist Peter Wivel, dengang chefredaktør på Information.
  • 1 side med afhøring af Karsten Møller, tidl. generalmajor og nu medarbejder hos DIIS sammen med Svend Aage Christensen.
  • 2 sider med afhøring af professor Poul Villaume.

Alle ovenstående var indkaldt som vidner for JD. Flere af dem havde en fortid i de revolutionære grupperinger, der dengang arbejdede for omstyrtelse af det kapitalistiske udbyttersamfund og indførelse af ordnede forhold i henhold til Marx, Engels, Lenin, Mao, Hoxha, Castro, Brezjnev og Honecker. Nu havde de ’alte Kameraden’ så fundet sammen igen i en ny sags tjeneste.

Til gengæld førte BJ kun få vidner. Og to af PET-vidnerne glimrede ved deres fravær: den ene, fhv. PET-souschef Mikael Lyngbo, sad i Irak og kunne åbenbart ikke kaldes hjem af retten, mens man – ved en beklagelige svipser i retssystemet - helt havde glemt at indkalde et andet vigtigt vidne, tidligere PET-chef Ole Stig Andersen.   

BJ’s eneste vidne, der ikke kom fra PET, var journalist Jakob Andersen. Han var hovedperson i ’Ekstra-Blads sagen’ og forklarede uden omsvøb om den forståelse, der bestod mellem ham og PET-ledelsen i 1992, uden hvilken han (sammen med Vladimir Pimonov) aldrig ville have skrevet sine mange artikler om bl.a. JD og hans samarbejde med KGB. Da det kom til stykket, løb PET fra sit ord, og Ekstra Bladet måtte indgå et smerteligt forlig. Jakob Andersens forklaring fylder 2 sider i dommen. Den resterende del omhandler: 

  • 2 sider med et brev fra PET-chef Jakob Scharf (i stedet for vidneafhøring).
  • 3 sider med JD’s advokat, Henrik Holm-Nielsens procedure (dvs. sammenfatning af sagen og konklusion ud fra JD’s synspunkt).
  • 3 sider med Ole Ravnsbos procedure.
  • 4 sider med ’Rettens begrundelse og afgørelse’. Teksten er identisk med teksten i ’Tilkendegivelsen’ af 7. maj 2010. Et par sjuskefejl er rettet, dog står der stadig: ’...PET efter en massiv efterforskning af Jørgen Dragsdahl ikke har fandt grundlag for at indstille...’ (s. 78).
  • 1 side vedrørende ’Sagsomkostninger’.
  • 6 sider med ’Thi kendes for ret:’. Teksten lyder: ’Bent Jensen tilpligtes at anerkende, at følgende udsagn er fremsat med urette og kendes ubeføjede:’. Herefter følger de 35 udsagn endnu en gang.                     

Det giver i alt 93 sider, men jeg har ovenfor rundet op til nærmeste hele tal.

3. Man undrer sig over de mange sproglige fejl i dommen. Jeg troede, at en dom afsagt af en dansk domstol ville være pinligt korrekt, gennemset igen og igen og renset for sproglige fejl inden offentliggørelse. Men kig på denne opgørelse (i kronologisk rækkefølge og med fremhævning af sjuskefejlene):

  • 'Jyllands-Posten' er blevet til 'Jyllands Posten' (to gange på s. 1)
  • '...der fik PET til at...' er blevet til '...det fik PET til at...' (s. 4)
  • '...formentlig, fordi det var PET ikke...' er blevet til 'formentlig, fordi PET ikke...' (s. 6, s. 9 og s. 85)
  • '...Gordijevskij også på det punkt, også på det punkt taler sandt.' er blevet til '...Gordijevskij også på det tidspunkt, også på det punkt taler sandt.' (s. 6, s. 9, s. 23 og s. 86)
  • 'Ekstra Bladet-sagen' er blevet til 'Ekstra-Blads sagen' (s. 15)
  • ”Jørgen Dragsdahl arbejdede i … Redaktør på Information var KGB-Spion”. Hvad betyder de tre prikker i den her gengivne overskrift fra Ekstra Bladet? (s. 15)
  • dagbladet 'Politiken' er blevet til 'Politikken' (s. 16 og s. 58)
  • Gordijevski er blevet til Gordejevskij (s. 19)
  • '...som er mildt sagt er mangelfuldt belyst i DIIS-udredningen...' (s. 19)
  • 'ovennævnte processer' er blevet til 'ovennævnteprocesser' (s. 20)
  • 'været' og 'være værre' er blevet til hhv. 'vaeret' og 'vaere vaerre' (s. 20)
  • Overskriften til BJ's kronik: 'Kronik. Mens jeg venter på politiet.' Ordet 'Kronik' indgår naturligvis ikke i titlen på kronikken (s. 20)   
  • '...intet hos Gates om dobbeltbeslutningen ”katastrofale følger”.' (s. 21)
  • 'Dragsdahls artikel var 100 pct. Ren eller rettere beskidt desinformation.' (s. 21)
  • '...at tjene denne magts interesser f.eks. vis desinformation.'  (s. 21)
  • Debatindlæg under overskriften 'Debat: Køterpis'. Debat indgår naturligvis ikke i titlen på indlægget (s. 22).
  • 'Og min kritik af DIIS-udredningen går på, at den fortier...' er blevet til 'Og min kritik af DIIS-udredningen, at den fortier...' (s. 22)
  • 'Jeg vidste ikke, at begreber kunne blive berusede. Mon ikke det skal være ”svirrer”?' er blevet til: 'Jeg vidste ikke, at begreber kunne blive berusede mon ikke det skal være ”svirrer”?' (s. 22)
  • '… et indlæg under overskriften ”Debat: Dragsdahls og Informations dezinformasija”...'. Ordet 'Debat' indgår naturligvis ikke i titlen på indlægget. '...dezinformatsija...' er blevet til 'dezinformasija (s. 23)
  • 'dezinformatsija' er blevet til 'desinformatsija' (s. 23)
  • '...har JD i Weekendavisen totalt forfalsket indholdet...' er blevet til ' ...har JD i Weekendavisen totalt forfalske indholdet...' (s. 23)
  • 'Justisministeriet' (s. 23)
  • '...eller alene en medarbejders personlige vurdering.' er blevet til' ...eller alene medarbejders personlige vurdering.' (s. 23)
  • '...at skrivelsen fastslå, at referatet... (s. 23)
  • '...de viser sit stort set, at være rigtige.' (s. 23)    
  • Politiets Efterretningstjeneste er blevet til Politiets Efterretnings Tjeneste (s. 24)
  • Mikael Lyngbo er blevet til Michael Lyngbo (s. 27)
  • 'Den 9. juli 1985 blev der afholdt endnu et møde...' er blevet til: 'Den 9. juli blev afholdt endnu et møde...' (s. 29)
  • Dommerne er på fornavn med Ira Volovik, JDs daværende sovjetiske hustru: 'Side 6 indledes med bemærkninger om Iras henvendelse til PET og telefonaflytninger.' (s. 29)
  • PET-notat er blevet til PET notat (s. 35)
  • Ljubimov er blevet til Lioubinov (tre steder s. 48)
  • PET-kommissionen er blevet til PET Kommissionen (s. 48)
  • ’...der intet forfatternavn var var anført...’ (s. 48)
  • Rjabkov er blevet til Ryabkov (s. 52)
  • Mendelevitj er blevet til Mendelevilsj (s. 52)
  • ’...meget ofte med bladets egne kommentarer til det skreven.’ (s. 52)
  • ’Han har tidligere været fast skribent for blandt [andet] Hjemmeværnsbladet...’ (s. 52)
  • ’...en artikel, der var fyld med løgn...’ (s. 52)
  • '...men de ville ikke kommenter dokumentet.' (s. 52)
  • Margrethe Auken er blevet til Magrethe Auken (s. 52)
  • ’Han husker ikke klart, hvornår han først gang så...’ (s. 53)
  • ’...præcis de sammen dokumenter...’ (s. 53)
  • 'FM 30-31B' er blevet til 'F30-31B' (s. 55, seks gange s. 60, s. 64; betegnelsen på dette KGB-falsum er med et par undtagelser konsekvent gengivet forkert)
  • Gert Petersen er blevet til Gert Pedersen (s. 53 og to steder s. 62)
  • ’Det var hans opfattelse, at han måtte omtalte PET-dokumenterne...’ (s. 54)
  • Ellemann-Jensen er blevet til Elleman Jensen (s. 55)
  • 'sovjetiske' er blevet til 'russiske' (s. 55)
  • '...og i et Sovjetisk tidsskrift... (s. 55)
  • Fogh Rasmussen er blevet til Fog Rasmussen (s. 56)
  • ’Udredningen er et mainstreamværk med hensyn til sin behandlingen af perioden...’ (s. 56)
  • ...’der var vandt til at følge den slagne vej.’ (s. 57)
  • Forkortelsen 'ATA' står ganske uforklaret (s. 57)
  • Congressional er blevet til Kongressionel (s. 57)
  • Datoen 'den 29. oktober 2004' er blevet til 'den 28. oktober 2004' (s. 58)
  • ’Frokostmøder var også almindelig med andre landes presseattacher.’ (s. 59)
  • ’...herunder hvorledes magtgrupperinger her været i landet.’ (s. 60)
  • nyhedsmagasin er blevet til nyhedsmargasin (s. 60)
  • autenticiteten er blevet til autentiteten (s. 60)
  • ’Han har være aktiv i bevægelsen...’ (s. 60)
  • Østeuropa er blevet til Østeroupa (s. 61)
  • '...atomvåbenafskrækkelsespolitik' er blevet til 'atomvåbensafskrækkelsespolitik' (s. 61)
  • 'Dragsdahl[s] artikler anførte, at...' (s. 61) 
  • Sakharov er blevet til Sakarov (fire steder s. 61)
  • Storbritannien er blevet til Stor Britanien (s. 61 og s. 62)
  • 'Denne kontakt var nødvendigt for at få... (s. 61)
  • Tjebotok er blevet til Chebotok (to steder s. 62)
  • 'Vidnet Generalmajor Karsten Møller...'. Generalmajor skal være med lille 'g' (s. 63)
  • ’Dragsdahl var dog også kritiske over for venstre fløjen...’ (s. 63)
  • Pershing-2 raketter er blevet til Pershing 3 raketter (s. 63)
  • 'Der var også i militære kreds drøftelser om...' (s. 63)
  • ledelsesniveau er blevet til ledelseniveau (s. 63)
  • ’...absurd, at et forsvar skulle medføre, at lande blev langt øde.’ (s. 63)
  • '...og dette fremgik også at den strategi, som NATO da havde.' (s. 63 og s. 71)
  • ’Han mødt Dragsdahl første gang...’ (s. 63)
  • 'Dokumentet[s] autenticitet er...' (s. 64)
  • KGB-forfalskning er blevet til KGB forfalskning (s. 64)
  • ’...dokumentet afspejler den politisk og militær kultur om at øge spændingerne...’ (s. 64)
  • Daniele Ganser er blevet til Daniel Ganzer (s. 64)
  • '...der måske var den mest kritiske perioden under den kolde krig.' (s. 65)
  • '...og et et koreansk passagerfly...' (s. 65)
  • '...men det er hans opfattelse, og velkendt i historiker_kredse, at...' 'Historikerkredse' er i ét ord, og det første komma er overflødigt.   
  • ’...det vidst han sikkert.’ (s. 65)
  • 'Journalist Jakob Andersen...' er blevet til 'Journalist Jacob Andersen...' (s. 68)                
  • Pimonov er blevet til Primanov (fire steder s. 68)
  • 'active measures' er blevet til 'active messueres' (s. 68)
  • dissidentkredse er blevet til dessidentkredse (s. 68)
  • En 'Per Larsen' omtales, uden at denne identificeres (s. 68)
  • forelægge er blevet til forlægge (s. 68)
  • 'derfor' er blevet til 'der for' (s. 69)
  • Wivel er blevet til Wievel (s. 69)
  • '...efter at Ekstra Bladet var blevet...' er blevet til '...efter Ekstra Bladet var blevet...' (s. 69)
  • ’Vidnet kendt ikke noget til interne papirer i PET...’ (s. 69)
  • medarbejdere er blevet til medardejdere (s. 70 og s. 71)
  • '...i den skrivelse af 19. maj 2009 fra Politiets Efterretningstjeneste til Bent Jensen, som De har henvist til...'. Det fremgår ikke af sammenhængen, hvem 'De' er. (s. 70)
  • grundlag er blevet til grunag (s. 71)
  • desinformation er blevet til disinformation (s. 71 og s. 77)
  • '...decideret forkerte oplysninger.' er blevet til '...deciderede forkerte oplysninger.' (s. 72)
  • 'Ekstra Bladet-sagen' er blevet til 'Ekstra Blads sagen' (s. 72)
  • '...med Landsrettens mellemkomst...'. Landsretten skal være med lille begyndelsesbogstav.
  • 'Ekstra Bladet-sagen' er blevet til 'Ekstra Blads-sagen' (s. 72)
  • ’...i forbindelse med et forlig mellem den sagens parter.’ (s. 72)
  • '...hvori han anfører...' er blevet til '...hvor i han anfører...' (s. 72)
  • Hanne Bech Hansen er blevet til Hanne Bech-Hansen (s. 73)
  • '...mod bedre vidende...' er blevet til '...mod bedrevidende...' (s. 77)
  • '...efter en massiv efterforskning af Jørgen Dragsdahl ikke har fandt grundlag for...' (s. 78)
  • ’...at en genfremsættelse kan anses for retmæssigt.’ (s. 80)
  • '...og er fremsat over en et tidsforløb på 6 måneder.' (s. 80)
  • på samme side står der ’ærekrænkelserne’ og ’æreskrænkende udtalelser’ (s. 80)   

Og der er massevis af mindre fejl. Er der ikke stavekontrol på pc’erne i Retten i Svendborg? Kommaerne er sat nærmest tilfældigt. Det er således deprimerende, at dommerne, der er universitetsuddannede jurister, kan få sig selv til at sætte komma i denne sætning: '...Bent Jensen tilpligtes at anerkende, at have fremsat og udbredt...' (s. 2).

Fejlfrekvensen i de 30 blanke sider er ifølge oplysning fra Bent Jensen lige så høj høj som i den åbne del af dommen. Den 86 sider lange dom indeholder således i hundredevis af banale sjuskefejl.

Ovenstående kan dog gennemskues. Værre er det, når dommerne gengiver vidneudsagn og her demonstrerer, at de ikke har forstået eller ligefrem har misforstået det sagte. Et par eksempler:

- ’Han [Bent Jensen] har ikke beskæftiget sig særligt meget med den nyere historie, herunder ”fodnotepolitikken” (s. 53).’ Det sagde BJ aldeles ikke, da han blev afhørt – tværtimod.

- ’Dragsdahl burde have været bekendt med risikoen ved at bringe en sådan artikel. Han [Bent Jensen] kan ikke bevise, at Dragsdahl vidste, at artiklen var usandfærdig (s. 55).’ Ovenstående er de afsluttende sætninger i dommernes referat af afhøringen af BJ. Den sidste sætning er klart tendentiøs til fordel for JD; BJ ved selvfølgelig ikke, hvad der foregik i JD’s hoved dengang.

- ’Hun skrev artiklen i Information den 13. januar 2007 om Aldo Moro... (s. 59)’. Der blev under retssagen brugt mindst en halv time på at drøfte den politiske situation i Italien i slutningen af 1970’erne. Vibeke Sperlings artikel blev trykt den 13. januar 1979. Hvordan kan dommerne få sig selv til at anføre 2007 som årstal?

- ’Dragsdahl [sic] artikler anførte, at det afgørende var at bevare et stabilt atomarsystem, og at dette var afgørende for at skabe en politisk proces, der kunne føre til videre frihed (s. 61).’ Er der nogen, der kan forklare, hvad professor Ole Wæver mente med denne omgang nonsens?

- ’Denne kontakt var nødvendigt [sic] for at få de tilstrækkelige oplysninger (s. 61)’ Vidnet Peter Wivel sagde utvivlsomt ’de nødvendige’. (Men han kom desværre ikke ind på, hvilke oplysninger han og andre frokostspisere fik fra KGB-agenterne.)

- 'Den kritiske argumentation, som var i Danmark, kunne udfindes via Dragsdahls artikler (s. 63).'  Sproget er ubehjælpsomt. Mon ikke fhv. generalmajor Karsten Møller har sagt noget i retning af : 'Den kritiske diskussion, som fandt sted i Danmark, kunne genfindes i Dragdahls artikler.' Alligevel er tanken uklar.

- 'Han [Karsten Møller] er dog ikke sikker på, at Dragsdahls artikler havde indflydelse på den socialdemokratiske holdning i forbindelse med fodnotepolitikken.' (s. 63). Om Karsten Møller har vi allerede fået at vide, at '[h]an har i perioden, hvor Nato traf den såkaldte dobbeltbeslutning, beskæftiget sig med Dragsdahls artikler i Information.' Det er til overflod dokumenteret, at JDs artikler havde overmåde stor indflydelse på meningsdannelsen i Socialdemokratiet. Udtalte Karsten Møller sig virkelig som citeret? Eller har dommerne blot misforstået hans vidneudsagn?        

- ’Det er hans [Poul Villaumes] opfattelse, at opstilling af Pershing 2 raketter var en politisk beslutning – og ikke en militær – idet beslutningen blev truffet før opstilling af de sovjetiske raketter (s. 64).’ Dommerne afslører her i et glimt, at de intet har forstået af forløbet omkring NATO’s dobbeltbeslutning i 1979. Beslutning om opstilling af NATO’s raketter, herunder Pershing-2, blev selvfølgelig truffet som følge af Sovjetunionens opstilling af de teknologisk helt nye SS20-raketter i de foregående år.

- 'Den amerikanske regering og CIA har afvist dokumentet [FM 30-31B], men der ligger ingen dokumentation for, om det er en forfalskning og om denne forfalskning i givet fald er foretaget af KGB (s. 64).'  Denne udtalelse af Poul Villaume, professor i historie ved Københavns Universitet, vender tingene på hovedet. De amerikanske myndigheder afviste dokumentet som et KGB-falsum, allerede da det kom frem i slutningen af 1970'erne. De har jo let kunnet konstatere, om et sådant dokument indgik i den amerikanske hærs Field Manual 30 eller ej. Disse referenceværker var vidt udbredte blandt hærens enheder og i øvrigt lavt klassificeret. Også Forsvarets Efterretningstjeneste afviste FM 30-31B som et falsum, da det gennem obskure vesteuropæiske tidsskrifter kom frem. Det må vel være tilhængerne af teorien om, at FM 30-31B er et vaskeægte US Army-dokument, der skal bevise rigtigheden af denne opfattelse. Det er ikke godt nok, at Villaume henviser til, at '[f]lere forskere holder stadig fast i, at dokumentet er autentisk...', som der står i dommen.   

- 'Vedrørende ”Able Archer” 1983 viser den nyeste forskning, at operationen kom på et meget uheldigt tidspunkt – der måske var den mest kritiske perioden [sic] under den kolde krig (s. 65).' Villaume forklarede ikke, hvilken 'nyeste forskning' han baserede denne udtalelse på. Har de unge dommere i Svendborg aldrig hørt om Cuba-krisen i 1962, siden de kan skrive sådan? Mulige sovjetiske og Warszawapagt-tiltag i begyndelsen af november 1983, da NATO's årlige stabsøvelse 'Able Archer' fandt, er aldrig blevet dokumenteret. Centralt placerede sovjetiske aktørers dagbøger og andre udsagn bekræfter derimod, at situationen var ganske normal på dette tidspunkt. Den var selvfølgelig spændt, oppisket som den var Kremls propagandaapparat på grund af den nært forestående igangsættelse af udstationeringen af de vestlige raketter. Myten om 'Able Archer' blev lanceret af nogle vestlige forfattere/journalister, men den er baseret på ren spekulation. Og det er flovt, at en professor i historie ved Københavns Universitet bliver ved med at fremføre den.                 

- ’og et [sic] et koreansk passagerfly var netop blevet skudt ned ved en fejl af det sovjetiske flyvevåben (s. 65)’ Poul Villaumes udsagn er korrekt gengivet, men nedskydningen var ikke en ’fejl’. Ordren til piloten om at nedskyde et fly med 260 passagerer om bord kom fra den sovjetiske militære ledelse.

- JD ville gerne i sin forklaring puste sig op i kraft af sine russiske 'bekendte': [JD] har gennem tiden haft russiske bekendte, der nu indtager betydelige stillinger i Rusland, fx den nuværende russiske viceudenrigsminister Ryabkov, ambassadør Mendelevilsj og Sidorova, der tidligere var journalist, men som nu er rådgiver for den russiske udenrigsminister.' JD glemte dog at oplyse, at ambassadør Mendelevitj (ikke Mendelevilsj), der var USSR's ambassadør i Danmark i årene 1984-84, døde i 1989, og at Galina Sidorova var blandt en gruppe rådgivere i det russiske udenrigsministerium helt tilbage i 1992-96, mens hun i dag er chefredaktør for tidsskriftet Soversjenno sekretno.           

4. Når man læser de 56 sider med tekst, som almindelige mennesker må få lov til at se, står det mere og mere klart, hvor fikserede dommerne har været på spørgsmålet om, hvorfor JD ikke i sin tid blev dømt, ja, hvorfor der end ikke blev rejst tiltale mod ham. Men BJ har igen og igen understreget, at dette juridiske aspekt ikke interesserer ham; han er ikke dommer, men historiker og vurderer historiske fakta ud fra de autentiske dokumenter, som han har fundet i arkiverne. Og disse dokumenter er fuldstændig krystalklare: gennem en årrække informerede PET regering og embedsmænd om, at PET som institution anså JD for at være KGB-agent, en vurdering, som var baseret på PET’s egen efterforskning og på det materiale, som PET modtog fra dobbeltagenten Oleg Gordijevskij.

Jeg var - som formentlig den eneste tilhører - til stede ved samtlige åbne retsmøder under den ni dage lange retssag ved Retten i Svendborg. Afgørende for udfaldet var efter min mening JD’s og hans advokats massive satsning med 400 dokumenter fordelt på otte ringbind, mange af dem minutiøst detaljeret forelagt over flere retsdage, samt strømmen af velformulerede vidner fra indflydelsesrige stillinger i den danske forsknings- og undervisningsverden. Alle kunne de bekræfte, hvor vidende og flittig JD var dengang. Vidnerne (med undtagelse af Svend Aage Christensen) havde ganske vist aldrig set et PET-dokument, men det afholdt dem ikke fra med stor sikkerhed at udtale sig om PET’s dokumenter og arbejdsgange.

Over for trommeilden fra dette verbale stalinorgel stod advokaten for BJ og Jyllands-Posten, Ole Ravnsbo, og så noget forpjusket og forvirret ud. Hans argumenter af typen: ”Det er da ikke injurierende, når Bent Jensen siger, at han får kvalme af at læse Dragsdahls artikler”, gjorde klart ikke noget indtryk på dommerne. Generelt mente han ikke, at de 35 udsagn var injurierende, men hans argumentation i proceduren savnede modpartens dramatiske udtryksform, og den faldt altså også pladask til jorden. Men en anden forklaring kan være, at dommerne allerede inden proceduren havde besluttet sig.   

Onsdag den 5. maj om formiddagen bebudede de nemlig pludselig, at de ville komme med en ’tilkendegivelse’ om dommens udfald ved afslutning af retssagen to dage senere – fredag den 7. maj kl. 14.30. På dette tidspunkt var afhøringen af BJ’s vidner endnu ikke afsluttet, ligesom dommerne endnu havde til gode at høre de to advokaters procedure. Denne meddelelse fra dommerne kan kun betyde, at de på dette tidspunkt, hvor Niels Schmidt (fra PET) og journalist Jakob Andersen altså endnu ikke var afhørt (og mens Ole Ravnsbo via mobiltelefon forgæves forsøgte at få kontakt til det ’glemte’ vidne, tidligere PET-chef Ole Stig Andersen) og selvfølgelig inden procedurerne, havde besluttet, at BJ skulle straffes. De forventede åbenbart ikke, at der i den resterende del af retssagen ville komme nye momenter frem, som krævede yderligere overvejelse.

Lad os håbe, at den erfarne advokat Karoly Németh, som skal føre sagen for BJ i landsretten, sikrer, at sagen kommer til at handle om det, som det drejer sig om: ikke om JD var en flink fyr, som i dagevis skal lobhudles af gamle venner i vidneskranken, men om PET og KGB (ifølge Gordijevskij) dengang opfattede JD som KGB-agent. 

Dokumentationen er overvældende. Ankesagen ser faktisk ikke så vanskelig ud. Første prioritet bliver at få lov til at fremlægge dokumenterne i retten – og gerne i åbne retsmøder, tak. Den Kolde Krig er for længst slut. Der er faktisk gået så lang tid, at Svendborg-dommerne var børn, dengang Berlin-muren faldt.


1 Den kan også læses på Bent Jensen-Foreningens hjemmeside under Sagen.

2 Ikke desto mindre benytter dommerne udsagn fra den lukkede del i 'Rettens begrundelse og afgørelse': 'Retten har ved bedømmelsen heraf [hvorvidt JD var agent for KGB] lagt vægt på, dels at Henning Fode, som var chef for PET i perioden 1984 til 1988, har forklaret, at PET efter en massiv efterforskning af Jørgen Dragsdahl ikke har [sic!] fandt grundlag for at indstille, at der skulle rejses tiltale mod ham, og dels at det af de fremlagte dokumenter [sic! hvilke dokumenter (bortset fra referatet af 20. marts 1986-mødet)?] fremgår, at vurderingerne af, hvorvidt Jørgen Dragsdahl var agent, alene var udtryk for den enkelte medarbejders personlige holdning.' (Domsudskriften, side 76).

Clio
Bruger
 
Adgangskode
 
Ny bruger?