Kleio - Historiens muse
Nordea Bank. Reg. nr. 2266. Kontonr. 0712 980 141
Ny indsamling - beløb tirsdag den 15. september 2015 kr. 608.320
Ole Hasselbalch
professor, jur. dr.
Offentliggjort torsdag den 1. juli 2010
 
Den gældende ret i Svendborg
 

Dommernes tolkning af injurielovgivningen i Bent Jensen-sagen ville alvorligt belaste såvel pressens muligheder for at få adgang til forskningsresultater som forskeres muligheder for at fremlægge sådanne. Tolkningen er da også forkert, skriver Ole Hasselbalch.

Der foreligger nu en tilkendegivelse fra Byretten i Svendborg i Dragsdahl-sagen. Først når selve dommen kommer, ved vi, hvad afgørelsen er bygget på. Der er ikke desto mindre i skrivende stund en del, som kan undre:

Byretten mener ifølge tilkendegivelsen, at Bent Jensen har rettet ubegrundede beskyldninger mod Dragsdahl for at været KGB-agent. Retten siger således, at påstanden om, at Dragsdahl skulle "desinformere" (ikke som retten skriver disinformerer), ikke er bevist af Bent Jensen, og at denne ikke har været kritisk over for sine kilder. Bent Jensen var ydermere ikke i god tro, mener retten, og han har i øvrigt ifølge retten ikke en forskers ytringsfrihed, når han optræder i en avis.

Hvorvidt nogen er agent for KGB, må vel som udgangspunkt afgøres ud fra, hvem foretagendet selv mente, var dets "agenter". Her stillede det sig så heldigt, at en ledende KGB-officer på ambassaden i København fik dårlig samvittighed og med fare for sit eget liv rapporterede til PET. Så vidt forstås har han udpeget Dragsdahl som agent, og hans rapporters rigtighed er bekræftet af PET's egen efterforskning.

En del af indholdet af PET's dokumenter om Dragsdahl er endvidere blevet offentligt tilgængeligt via en pjece udgivet af Center for Koldkrigsforskning, PET-kommissionens beretning bind 13: KGB´s kontakt- og agentnet i Danmark. Ifølge referaterne heri af de PET-papirer, der var fundet via Bent Jensens forskning og fremlagt i sagen, omtales disse papirer igen og igen Dragsdahl som agent for KGB. Efterforskningen på ham viste bl.a., at han samarbejdede med KGB i det, der for PET - som må formodes at vide en del om den slags - fremstod som konspirative former. Så vidt vides er korrektheden af referaterne af dokumenternes indhold ikke bestridt.

Det er ganske udelukket, at PET's ledelse ikke har kendt til den måde, Dragsdahl omtaltes på i tjenestens papirer. Men hvorvidt disses omtale af Dragsdahl som "agent" er formelt godkendt af PET-ledelsen eller ej, er sådan set ligegyldigt i relation til injuriesagen. Hvis Dragsdahl omtales af PET's efterforskere som agent, må en historiker have ret til at konstatere, at Dragsdahl altså i PET blev betragtet som KGB-agent. Kunne historikeren vente at få PET's ledelse til at bekræfte, at den var enig i det, medarbejderne skrev? Skulle det i givet fald være den nuværende eller den tidligere ledelse?

Tilkendegivelsen tillægger det især vægt, at der ikke fandtes grundlag for at strafforfølge Dragsdahl. En person kunne imidlertid udmærket være "agent" for KGB uden at foretage sig noget, der var strafbart eller dog blev strafforfulgt - se Ugeskrift for Retsvæsen 2008 B s. 251 f med henvisninger.

Kort og godt: Retten i Svendborg véd mere om, hvem der var eller ikke var agent for KGB, end KGB's egne folk og dem, der på dansk side vidste mest om tingenes tilstand hos KGB?

KGB brugte agenter til meget andet end at desinformere. Retten i Svendborg mener ikke desto mindre, at Bent Jensen skal bevise, at Jørgen Dragsdahl desinformerede. Men Bent Jensen fremlagde da i øvrigt i retten et over 30 sider langt papir, der gennemgår Dragsdahls aktiviteter i så henseende. Såfremt papirets oplysninger er korrekte, kan det, Dragsdahl foretog sig, vanskeligt anskues anderledes end som desinformation iht. KGB's koncept for, hvorledes sådan drives.

Forskere har som regel en endog formel pligt til (også) at lade resultaterne af deres forskning tilflyde offentligheden via de almindelige medier. Der er regler i stillingsbesættelsescirkulæret herom. Bent Jensen må imidlertid ifølge retten ikke fremlægge sine fund vedrørende Dragsdahl i pressen, men kun i kollegialt forum. Forlanger retten, at forskningsresultater skal holdes i et lukket forskerforum, hvorfra de ikke siver ud til medierne og belaster nogens ædlere følelser? Eller mener dommerne, at blot fordi noget offentliggøres først i de almindelige medier, bygger det ikke på samme vægtige kildegrundlag som det, der offentliggøres først i videnskabelige bøger? Eller hvad?

Dommernes tolkning af injurielovgivningen på dette punkt ville alvorligt belaste såvel pressens muligheder for at få adgang til forskningsresultater som forskeres muligheder for at fremlægge sådanne. Tolkningen er da også forkert. Antagelig stammer den fra en fejllæsning af den gængse håndbog på området, nemlig Vagn Greve m.fl. Kommenteret straffelov Speciel del, (8. udg. 2005) s. 422 hvorefter forskere i den "videnskabelige debat og andre faglige bedømmelser" har "vide rammer under forudsætning af, at den holdes inden for den faglige kreds eller over for de særligt berørte". Når denne forudsætning indskærpes, hænger det sammen med, at ytringer i bedømmelser o.l. kan (og bør) være særdeles klare for nu at sige det pænt. Bent Jensens ytringer om Dragsdahl er imidlertid ingen videnskabelig eller faglig bedømmelse af ham - Dragsdahl er derimod genstand for almindelig historieforskning. Og indgangsvinklen er her princippet i ytringsfrihedsbestemmelsen i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10. I relation til denne bestemmelse foreligger der en omfattende retspraksis for, at f.eks. journalister i kraft af deres opgave som vidensformidlere har en vid ramme for, hvad de må bringe. Denne vide ramme kan logisk set ikke være mindre for forskere, der gør relevante fund. Ikke desto mindre mener retten, at den udvidede ytringsfrihed kun gælder for journalister, og ikke for forskere. Skulle Bent Jensen måske hellere have kaldt sig pensionist og opsøgende journalist?

Nej da. Tværtimod følger det af retspraksis, at der i spørgsmål, som pr. definition er væsentlige samfundsspørgsmål, og i relation til politiske aktører (hvilket Dragsdahl iht. sin aktivitet givetvis må betragtes som) netop er en særlig vid ytringsfrihed.

Loven siger, at der er straffrihed, når ytringens sandhed bevises, såvel som når den, der i god tro fremsætter sigtelsen, har været forpligtet til at udtale sig eller har handlet til berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse. Straffen kan endvidere bortfalde, når der oplyses omstændigheder, som gav føje til at anse sigtelsen for sand.

De mange PET-papirer satte ifølge tilkendegivelsen ikke Bent Jensen i god tro eller gav ham føje til at tro på det, der stod at læse i dem? Retten forlanger ligefrem, at Bent Jensen skulle have fået verificeret oplysningerne i "fra anden side". Hvor kan man få verificeret, om indholdet i PET's dokumenter er rigtigt?

Men også her ser retten ud til at være gået galt af gældende ret. En historikers opgave er således at afdække, hvad der faktisk foreligger. Hans gode tro må følgelig relateres til autenticiteten i de dokumenter, han refererer, ikke til om de indholdsmæssigt holder vand.

Man undrer sig i det hele taget over tilkendegivelsen. En dommer gør sig inhabil, hvis han, inden begge parter er hørt, meddeler, at han har så meget overblik over sagen, at han straks efter retshandlingen vil kunne oplyse udfaldet. Han kan jo nemlig ikke kende sagens komplikationer, førend begge har forelagt deres synspunkter. Hvorledes kunne dommerne i Svendborg så onsdag den 5. maj, inden de havde hørt Bent Jensens vidner og hans advokats procedure, oplyse, at de anså sagen som så afklaret, at de ville tilkendegive resultatet allerede om fredagen? Ifølge tilstedeværende i retten skete dette oven i købet i en pause, hvor Bent Jensens advokat ikke var til stede. Sludrer dommerne i Svendborg sædvanligvis om sagen med tilhørere i pauserne?

Det bliver interessant at se selve dommen. Hvad er det nøjagtige indhold af Bent Jensens udtalelser om Dragsdahl? Har Bent Jensens advokat mon i retssalen gjort det gældende, der burde argumenteres på? Har han dokumenteret de relevante papirer fra PET m.fl. i retssalen. Er dette tilfældet, har byretten i Svendborg et problem. I modsat fald sidder Bent Jensens advokat med problemet, for retsplejen i Danmark er mundtlig, hvorfor det, der ikke er sagt eller læst op for dommerne, som udgangspunkt heller ikke kan danne grundlag for afgørelsen. Tilkendegivelsen siger, at Bent Jensens oplysninger ikke "således som de er forelagt for retten … fremstår som underbyggede" (min udhævelse). Mærkeligt. For der fandtes netop i sagsakterne en omfattende skriftlig dokumentation, herunder en udførlig redegørelse fra Bent Jensens hånd.

Allerede af hensyn til offentlighedens interesse i, at forskere frit kan offentliggøre deres resultater, er det imidlertid vigtigt, at afgørelsen ikke står fast uden efterprøvelse i landsretten.

Clio
Bruger
 
Adgangskode
 
Ny bruger?